xylografi, bildtryck

Påskrift i blyerts på bakstycket: Kapplöpning den 14 juli 1867 / i Hälsingborg / Ryttm. Holger Rosencrantz segrar.
På bakstycket pålimmat papper med bläckskrift: Ägare: Kammarherre Holger Rosencrantz, Örup. / Taflan är en gåfva till ägaren af Herr / Loose i Köpenhamnn, hvilken utgaf en tidning / i hvilken en liknande bild förekom. / Taflan föreställer ägaren, dåvarande Ryttmästaren / Holger Rosencrantz ridande sin Rigolboche till / seger i en steeplechase i Hälsingborg d. 14 juli 1867. / 1. pris och H.M. Konung Carl XV:s hederspris. / 2. pristagare; domaren, öfverhofstallmästaren Tornerhielm; / till häst: Hofstallmästaren Walloddi Fischerström ridande "Romeo", född och / uppfödd på Örup, samt fröken Augusta Ehrenswärdh.

Illustreret Tidende var et dansk ugeblad fra 1859 til 1924 med nyhedsstof, litteratur og underholdning fra hele verden. Indholdet var allerede fra begyndelsen en blanding af reportager og underholdende artikler. Det blev udgivet af Forlagsbureauet i Kjøbenhavn.
Boghandlerne C.C. Lose og O.H. Delbanco var initiativtagerne til bladet, der skulle være "en ugentlig Beretning om vigtige Begivenheder og Nutidens Personligheder". De tilbød "Noveller, Fortællinger, Rejseskizzer samt Meddelelser henhørende under Videnskab, Litteratur, Konst og Industri". Delbanco blev dets anonyme redaktør, lejlighedsvis assisteret af Lose. Forbilledet var de nye illustrerede magasiner, der var begyndt at udkomme ude i verden som Illustrated London News. Baggrunden var de nye teknikker, der tillod billig reproduktion af billeder. I de første årtier kun med stregtegninger/stik og med xylografiet som det foretrukne medium. Mod slutningen af det 19. århundrede blev det også muligt at gengive fotografier, og de senere årgange af Illustreret Tidende er så godt som udelukkende illustreret med fotos. I 1880'erne begynde de nye metoder at gøre sig gældende. De nye teknikker gjorde mange af de gamle xylografer arbejdsløse. (Wikipedia 2014).